Mie Løwe

Jeg vil give den hjælp, jeg selv manglede dengang min hjerne var mest forskruet i forhold til mad og sundhed

Min interesse for at hjælpe andre mennesker opstod, da jeg ville give den hjælp, jeg selv havde manglet. For mange år tilbage havde jeg et forstyrret og forskruet forhold til mad, hoppede på den ene slankekur efter den anden, opsøgte kostvejledere og spiste efter strikse kostplaner. Mad var opdelt i sund/usund, jeg havde restriktioner for hvad jeg måtte spise (og hvor meget), og hvis jeg havde spist noget forbudt, skulle jeg enten tvangsmotionere eller sulte mig selv dagen efter. Alt sammen i håbet om et vægttab. I flere år fyldte det nærmest alt i mine tanker – fra jeg stod op om morgenen til jeg gik i seng om aftenen. Og den der tankegang “på mandag tager jeg mig sammen og starter igen” blev altid hængende i baghovedet, fordi jeg havde taget de tabte kilo på igen. Lige netop dette blev min drivkraft og motivation til at kunne hjælpe andre.

I 2017 tog jeg imod min første klient – og fra den dag har jeg virkelig brændt for faget med at coache og vejlede indenfor spisevaner. Derfor har jeg videreuddannet mig gennem årenes løb for hele tiden at dygtiggøre mig indenfor feltet. De seneste år har jeg udviklet og fokuseret intenst på 1:1 coachingforløb med personlig vejledning til et mere afslappet forhold til mad. Herudover afholdt foredrag og skrevet flere e-bøger med fokus på spisevaner.

Jeg brænder for at hjælpe til at få et afslappet forhold til mad

Som vanekonsulent arbejder jeg ud fra en teori om, at klienten altid har svarene selv. Jeg hjælper blot med at finde dem frem. Derfor er det min fornemmeste opgave at stille præcise og konkrete spørgsmål, der hjælper den individuelle person til at forstå sammenhængen mellem tanker, følelser og adfærd.

At arbejde med vaner er i virkeligheden et enormt bredt felt, for rigtig mange vaner hænger (bevidst/ubevidst) sammen med hinanden. Der kan derfor være en masse spændende at dykke ned i, når man går i gang med en proces om at ændre vaner. Og at være en del af dén proces i en andet menneskes liv, synes jeg er helt vildt spændende!

Uddannelsesbaggrund og kurser

  • Uddannet med speciale i Madmentorteknikker
  • Uddannet OverspisningsCoach
    v. Morten Elsøe & Anne Gaardmand
  • Uddannet VaneCoach
    v. Morten Elsøe & Anne Gaardmand
  • Uddannet kostvejleder
  • Vejlederworkshop til sundhedskonsulenter
  • Kursus med sundhedsfremmende fokus i børn og overvægt
info@vanekonsulent.dk

CVR:  34902496

Vanekonsulent er en aktivitet i Kundekontoret ApS

Kundekontoret ApS
Brøndsted 415
3670 Veksø Sjælland
Danmark