Det selvkærlige vægttab

Fokus på den mentale proces

Selvkærligt vægttab med varige ændringer

Få hjælp til at ændre dine vaner og gøre det til en del af din livsstilsændring. I et selvkærligt vægttab er den mentale del af processen i fokus. På den måde har du dig selv med hele vejen!

Forløbet giver dig håndgribelige værktøjer til at slippe forbud og restriktioner om mad, så du kan spise ud fra sult, mæthed og hvad du har lyst til. Du lærer nemlig hvordan du kan navigere i maden på en måde, så du samtidig kan tabe dig.

Det selvkærlige vægttabsforløb skaber varige ændringer, der giver dig bedre kontrol og et bedre forhold til mad og din krop. Dette forløb er ikke en slankekur, men en livsstilsændring med sundere vaner. Mie hjælper dig til at ændre dine vaner og giver dig værktøjer til hvordan du kan ændre din livsstil, så det passer ind i din hverdag.

Bedre forhold til mad og din krop

4 ugers online forløb

Pris 1499 kr.

Hvordan ændrer man madvaner?

Mad er en stor del af vores hverdag og rutiner. Vi bruger meget tid på enten at tænke på mad, handle ind til mad eller spise mad. Det er en stor fordel at kende sine madvaner, når man vil tabe sig, da det gør det lettere at finde frem til hvad der står i vejen for at lykkes med et vægttab. Vi kigger på dine madregler og vurderer hvilke, der eventuelt skal fjernes, hvis de forvirrer dig. Du får vejledning til hvordan du navigerer i maden, så du kan spise mere efter sult, mæthed og hvad du har lyst til. Samtidig lærer du at slippe opdelingen af sund/usund mad, da det giver et mere naturligt forhold til maden, og det skaber ro til at mærke efter hvad du har lyst til at spise.

Hvad er forskellen på slankekur og livsstilsændring?

Ved en slankekur taber man sig typisk hurtigt, men har ingen anelse om hvordan man skal spise, når man først har opnået sit vægttab. Derfor sker der ofte det, at man tager kiloene på igen, fordi man vender tilbage til de gamle vaner. I en livsstilsændring er der ikke noget at “vende tilbage til”, fordi de nye vaner automatisk bliver en del af din nye livsstil. Her har man sig selv med på rejsen og bliver bevidst om alt fra spisemønster, adfærd, vaneændring og forholdet til mad og krop.

Hvordan foregår forløbet?

Du er i tæt kontakt med Mie under hele forløbet. Forløbet tager udgangspunkt i dig og dine ønsker. Derfor er det vigtigt at vide hvad din kerneværdi er. Vi finder frem til hvad der ligger bag dit ønske om at tabe dig. Du bliver coachet på dine kerneværdier og finder ud af hvad der motiverer dig til at ændre din livsstil. Når du ved hvorfor du gerne vil tabe dig, er det lettere at ændre på dine vaner.

Ved at arbejde i dybden med dine vaner og have en coach med på sidelinjen, har du større mulighed for at lære dig selv og dine madvaner at kende. På den måde får du redskaber til hvordan du kan tackle de udfordringer, der står i vejen for at opnå et vægttab – og det gør dig klar til at stå på egne ben efter forløbet.

Hvad får du ud af forløbet?

Du bliver mere bevidst om dig selv, din adfærd, din krop og dine vaner, hvilket er en stor fordel at have kendskab til, når du er i gang med at tabe dig. Du får 4 ugers online forløb med Mie som kostvejleder og coach ved din side. Du får ikke en kostplan, men en masse redskaber til hvordan du navigerer i maden. Du bliver vejledt til at tackle situationer i din hverdag, der spænder ben for dig. Du bliver stillet en masse spørgsmål omkring dine (mad)vaner, så du kan få den bedste vejledning til hvordan du ændrer dine vaner og opnår et vægttab på en selvkærlig måde. Udover at lære dig selv bedre at kende, vil du have redskaber med dig, som du kan gøre brug af resten af livet. Det hjælper dig til at tackle de udfordringer, der står i vejen for at dit vægttab kan lykkes.

Hvad betyder vægten i forløbet?

I et selvkærligt vægttabsforløb finder vi frem til hvilken betydning, badevægten har for dig. Du kan veje dig hver morgen eller smide den ud – vi finder den løsning, der passer dig og som du har det allerbedst med. Vægten har den betydning, som den skal have for dig.

Forløbet handler ikke om at tabe x antal kilo hurtigst muligt, og der er derfor heller ikke kontrolvejning – medmindre du ønsker dette. Man kan sagtens tabe sig uden at selve vægten behøver at have en særlig betydning. Ved at tabe sig på en selvkærlig måde, har man sig selv med i processen, fordi der primært er fokus på den mentale del. På den måde kan man tilvendes de nye vaner og få dem implementeret solidt i hverdagen.

Din personlige coach

Mie er uddannet vane- og overspisningscoach, kostvejleder med speciale i vægttab samt kursus indenfor børn og overvægt.

“Jeg har selv kæmpet med dårlige vaner og overspisning. I årevis forsøgte jeg at tabe mig gennem forskellige slankekure indtil jeg til sidst fandt ud af at der lå mere bagved. Det var den mentale del, der manglede at være fokus på. Fra den dag har jeg ændret min livsstil og har gennem de sidste mange år arbejdet med mit forhold til mad og sundhed. Før havde jeg en opdeling af sundt og usundt – og mad var noget man skulle gøre sig fortjent til. Der var mange forbud og restriktioner i min måde at spise på.  Nu har jeg et afslappet forhold til mad, hvor alt er tilladt at spise. Jeg får ikke dårlig samvittighed og skal ikke gøre mig fortjent til maden. Min rejse har givet mig modet til at hjælpe andre, der stod i samme situation som jeg selv. Derfor vil jeg virkelig gerne hjælpe dig med at bryde dine madvaner og få et afslappet forhold til mad.”