Referencer

Hvad har du fået ud af dit online forløb?

"Mie har hjulpet mig med at finde frem til baggrunden for hvorfor jeg spiser uhensigtmæssigt. Derudover har hun hjulpet mig med nogle teknikker, der kan ændre og skabe ro omkring min spisning - uden jeg skal følge en kostplan, tælle kalorier eller undlade slik, gluten eller andet uundværligt. I forløbet har jeg også oplevet en enorm forståelse for hvor mine spisemønstre kommer fra, hvad der trigger dem og hvordan jeg kan arbejde konstruktivt med dem.

Jeg bruger Mies teknikker til at blive opmærksom på mine udfordringer og arbejder aktivt med at få et normaliseret og ufarligt forhold til maden og kroppen. Her har en måneds forløb virkelig åbnet mine øjne op og givet mig indsigt i mine vaner og mønstre.

 

Før talte jeg kalorier, spiste mindre brød, trænede mere, følte mig ulækker når jeg spiste på mine følelser, blev sur på mig selv og tænkte "bare jeg kunne tage mig sammen". Efter forløbet tæller jeg ikke kalorier mere, og jeg spiser gerne brød, for nu har jeg lært at vurdere hvor meget mad, jeg har brug for eller lyst til."

 

Hvordan oplever du Mie som coach?

"Mie er sød, forstående, hjælpsom og vil dig alt det bedste i forhold til hvor i din proces, du er. Hun ser dig og dine udfordringer, og hjælper dig ud fra dine behov og ikke ud fra skemaer eller retningslinjer. Hos Mie bliver du hørt og forstået, og det er super skønt - og skaber i øvrigt et trygt miljø. 

 

Den rådgivning, jeg har fået af Mie har 100% været den bedste, jeg har fået, og jeg har efterhånden prøvet en del. Jeg har brugt de redskaber og den indsigt, jeg fik på mit 4 ugers online forløb lige siden. Jeg har haft SÅ meget mere ro i hovedet siden - og faktisk formået ikke at slå mig selv i hovedet, men derimod forstå mig selv bedre."

 

- Amalie

 

 

 

"Jeg havde prøvet alt før jeg kontaktede Mie, men denne gang virkede det. Mie forstod min hverdag og mine mad-problemer, for hun er støttende og enormt forstående. Det har virket for mig, så jeg kunne komme i gang med mit vægttab uden at have forbud for hvad for noget mad, jeg må spise. Jeg vil anbefale dig at kontakte Mie, hvis du har prøvet at tabe dig uden held."

 

- Line