Nem banankage

Oprettet d.

Nem banankage

 

Annonce for EASIS

 

Banankage er virkelig en af mine favoritter, når det kommer til hjemmebag. Den smager bare helt vildt lækkert, og så kan man få brugt nogle af de gamle halvslatne bananer. De er nemlig fuld af smag, når de er overmodne. Jeg har bikset en nem opskrift sammen på en svampet lækker banankage - og jeg kan virkelig stå inde for at den er 'nem'. Jeg synes tit man finder opskrifter på nettet, hvor der står at opskriften er nem, men så skal man bruge alle mulige helseingredienser, som de fleste måske ikke lige har i køkkenet. Den her opskrift er efter min mening NEM! Den indeholder ikke ret mange ingredienser, og så er den simpel at følge. Ovenpå denne banankage er der et dejligt lag hvid chokolade - du kan også sagtens hakke det og komme det i kagen. Dejen tager ikke ret lang tid at bikse sammen, så du kan med fordel tænde ovnen fra start af. God fornøjelse!

 

Ingredienser

Kagen:
2 æg
3 modne/overmodne bananer (de skal helst være bløde og brune i det)
80 g hvedemel
80 g smør
120 g rørsukker
2 tsk. vaniljesukker
1 tsk. bagepulver 

 

Topping:
1 plade hvid chokolade EASIS (85 g)
2 spsk. hasselnøddeflager eller hakkede hasselnødder

 

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200 grader. Bland alle de tørre ingredienser sammen - mel, vaniljesukker, rørsukker og bagepulver. Mos bananerne og rør det sammen med æggene til en ensartet masse. Smelt smøret ved svag varme. Imens blandes de tørre ingredienser sammen med æg/banan-massen. Når smøret er smeltet, blandes det op i dejen og røres godt rundt. Hæld dejen op i en brødform/kageform, hvor den har fin plads til at hæve opaf, så den ikke bliver for flad. 

 

Stil kagen i ovnen og bag den ved 200 grader i cirka 10 minutter, men hold øje med den! Når den er gyldenbrun på toppen, er den ved at være klar. Brug eventuelt gaffeltricket, hvor du stikker en gaffel ned midt i kagen - hvis der ikke hænger dej på gaflen, er den færdig! Hak den hvide chokolade i grove stykker og bland sammen med hasselnøddeflagerne - drys det udover kagen så snart den tages ud af ovnen, så det smelter. 

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar