Sådan startede min vægttabsrejse

Oprettet d.

Sådan startede min vægttabsrejse

 

Del 1

Der er flere af jer, der spørger om hvordan jeg er kommet hertil, hvor jeg er i dag. Jeg arbejder som kostvejleder og vanecoach, hvor jeg vejleder til at få et mere afslappet forhold til mad og sundhed. Det gør jeg faktisk på baggrund af mig selv og min egen rejse. Det hele startede nemlig dengang jeg selv for mange år siden gerne ville tabe mig. Jeg havde forsøgt adskillige gange at tabe mig og havde derfor været på adskillige slankekure. Low carb, 5:2-kuren, Nupo-pulver, spis-dig-mæt-med-denne-slankepille og jeg skal komme efter dig. Der var bare aldrig rigtig nogen kur, der virkelig duede, for jeg tog det hele på igen. Dengang vidste jeg ikke, hvad jeg ved nu – at en slankekur er midlertidig, og det samme gælder resultatet. En midlertidig løsning er lidt ligesom en lappeløsning – den virker lige nu og her, men du ved ikke hvor længe den holder. Efter flere års forsøg på at tabe mig, opsøgte jeg to forskellige kostvejledere, der skulle lave en kostplan til mig. Nu havde jeg en manual, jeg vidste hvad jeg skulle gøre, og nu handlede det faktisk bare om at følge manualen. ”Bare”. Det lød jo nemt nok at følge sådan en kostplan med tre forskellige typer morgenmad, frokost, aftensmad og snacks.

 

Kostplanen beregnede at jeg kunne smide op til 2 kg om ugen, og det kunne måske også godt lade sig gøre, hvis jeg holdt mig 100% til planen, men allerede den første weekend skulle jeg til fødselsdag. Der blev serveret boller, lagkage, varm kakao med flødeskum og en masse andre ting, som ikke ligefrem var en del af min kostplan. Arrrgh, panik… jeg ville ikke være den uhøflige gæst, der takkede nej til det hele, men jeg havde heller ikke lige tænkt på at medbringe min egen mad. Den dårlige samvittighed kom som en lussing lige i ansigtet og fyldte mig med ærgrelse over min egen indsats. Jeg dunkede mig selv i hovedet med den tungeste hammer. Tænk at jeg allerede efter en uge var ”faldet i” og havde spist en hel masse, som jeg ikke måtte. Næste morgen hoppede jeg op på vægten velvidende om at vægttabet umuligt kunne leve op til mine forventninger om de 2 kg på en uge. Og rigtigt nok havde jeg ikke tabt mig særlig meget, så motivationen dalede fuldstændig. 


"Kan du ikke lide skyr? Det skal du altså lære, hvis du vil tabe dig", sagde kostvejlederen


Kostplanen var skræddersyet efter mine behov, som man siger. Den tog højde for min vægt, højde, smagspræferencer og ønske om vægttab. Og så lyserødt var det faktisk ikke engang, for jeg havde ikke ret meget at skulle have sagt, når det kom til hvilken mad jeg skulle spise. Da kostvejlederen skal udforme min kostplan og finde frem til hvilken mad jeg skal spise, spørger hun mig på et tidspunkt om jeg kan lide skyr, hvortil jeg svarer ”nej fy for helvede”. Der er stille et øjeblik, hvorefter hun så siger ”kan du ikke lide skyr? Det skal du altså lære, hvis du vil tabe dig”. I sådan en situation, hvor der sidder en form for autoritet overfor dig, er det meget fristende bare at fnise og hoppe med på vognen. Hun ved jo hvad der skal til for at tabe sig, tænkte jeg. Så jeg fik skyr som en ud af de tre valgmuligheder, jeg havde til morgenmad. Endnu en grund til at køre surt i det. Jeg blev sgu aldrig nogen skyr-pige. 

Hvorfor kan jeg ikke tabe mig?!

Det hele handlede meget om at komme hurtigst muligt i mål og tabe nogle kilo. Knap så meget om hvordan jeg oplevede vægttab, forandringerne, de nye vaner og hvordan jeg i det hele taget forholdt mig til det hele. Problemet med kostplanen i grove træk var, at der slet ikke gjort tanker om fx fødselsdage, kageordning på arbejdet eller hvad jeg skulle gøre, hvis jeg en dag havde glemt madpakken og stod pissesulten i 7-eleven. Nu kan jeg godt se at det slet ikke var mig, der var problemet. Det var heller ikke nødvendigvis kostplanen, der var problemet, men derimod manglen på frihed og viden i forhold til hvad jeg skulle gøre i en uventet situation. Selvom kostplanen var skræddersyet efter mine behov, kan man aldrig forberede sig 100% på de ting, man bliver udsat for. Ikke alle dage er ens. Nogle dage magtede jeg simpelthen ikke at stå tidligt op, spise skyr og gøre min sunde madpakke klar. Der kan nemlig altid opstå et eller andet uventet, som du ikke lige havde regnet med.